NYT! SaunaGus kun for kvinder
Damesaunaen lægger hus til, når vi den sidste torsdag i måneden byder velkommen til SaunaGus. Konceptet er i øvrigt som det ses nedenfor, bortset fra at kun kvinder kan købe billet.
Næste gang er torsdag d. 30. oktober kl. 18.20-18.55.
Billetsalg begynder en uge før.
Saunagus er en afslappende aromaterapeutisk oplevelse uden lige...
Rene æteriske olier blandet med vand hældes forsigtigt på saunaovnen og duftene spreder i saunaen. GusMesteren svinger håndklæde og fordeler duft, varme og ro til krop og sjæl.
Giv dig selv en oplevelse og kom og vær med!
En saunagus session varer ca. 2 x 8-10 min. med en indlagt pause.
Giv dig selv tid til at stresse af i rolige og afslappede omgivelser og mærke den indre ro og fysiske velvære i denne lille forkælelse af dig selv.
Aldersgrænsen er 15 år.
Det frarådes gravide at deltage i saunagus.
For at deltage i SaunaGus skal du købe en tillægsbillet ved receptionen til 30 kr. inkl. en kildevand.